Arabica og Robusta - de mest udbredte sorter
Arabica og Robusta er de to absolut mest anvendte kaffesorter i verden. De to står sorter står tilsammen for næsten 100% af verdensmarkedet for kaffe.
Læs indlægget om de to sorter og bliv klogere på din kaffe. Det er sjovt at vide disse ting, og hjælper dig til at bruge den rigtige kaffe til formålet…
Arabica, som iøvrigt også kalde »ægte kaffe«, stammer oprindeligt fra Etiopien og er den ældste kaffesort vi kender. Det er også langt den mest udbredte for den udgør nemlig omkring 75% af verdens kaffeproduktion. Arabica er en typisk højlandsvækst med en mild smag, der gør kaffen meget eftertragtet og dermed også den dyreste af hovedtyperne.
Arabica findes i en lang række varianter og kvaliteter med hver sin særlige smag og karakter. Kaffens karaktertræk afhænger af faktorer som klima, vækstforhold og jordbund. Arabica kommer især fra de latinamerikanske lande samt Østafrika.
Arabica står for 95% af al den kaffe vi importerer i Danmark.
Robusta er som navnet antyder, en mere hårdfør kaffesort, som kan dyrkes helt ned i de kølige lavlandsområder. Til gengæld er bønnernes smag mere besk og kraftigere end Arabica. Derfor er priserne på Robusta også tilsvarende lavere. Også Robusta findes i en lang række varianter og kvaliteter.
På grund af dens store modstandskraft overfor sygdomme og dens større tolerance i forhold til levested, dyrkes Robusta stadigt flere steder. I dag er op mod 25% af verdens kaffeproduktion Robusta. Den dyrkes dog hovedsageligt i Indonesien og Afrika.
Robusta-kaffe er nærmest udrikkelig i rå form. Men den egner sig glimrende til at blive blandet med kaffe af Arabica-typen. F.eks. er der ofte 15-20% Robusta blandet i den klassiske espressokaffe for give den en kraftigere og mere bitter smag.
Der findes en tredje og næsten ukendt kaffesort som hedder »Liberica«. Den smager endnu mere besk og kraftigt end Robusta. Liberica udgør under 1% af den samlede produktion og den dyrkes udelukkende i Vestafrika. Liberica importeres ikke til Danmark.
Som et lille kuriosum kan det nævnes at kaffebønnen ikke har nogen smag før den ristes…
Zinzino er Skandinaviens førende leverandør af kvalitetskaffe fra de bedste plantager og kooperativer i verden. Vi er med i Fairtrade organisationen og fører blandt mange andre, nogle af verdens fineste kaffetyper som Blue Mountain fra Jamaica og Kona Coffee fra Hawaii. Zinzino leverer gennem direkte salg til private og virksomheder i hele Skandinavien og du finder ikke tilsvarende produkter i butikker. Få en personlig demonstration eller kaffesmagning og bliv overbevist...

